Torsten M. Jensen gør status på opstarten

Først og fremmest, velkommen til NUBI. Vi nærmer os sæsonstarten og du har nu været i trænerjobbet i et par måneder. Hvordan har den første tid i klubben været?
- Jeg har været positivt overrasket over min første tid i klubben. Fra første dag har jeg følt mig velkommen. Samtidig har der også været et fint fremmøde til træning og spillerne har vist en stor iver til træning.
Træningskampene har budt på lidt blandede resultater. Har du været tilfreds med det du har set?
- Vi har spillet 6 træningskampe og vi har vundet 4 og tabt 2. Træningskampe er typisk lidt op og ned, da man som træner prøver lidt forskelligt og lader spiller prøve nogle uvante positioner. Alt i alt er jeg dog meget tilfreds med kampene og nu glæder vi os bare til at komme i gang med sæsonen.
Truppen ligger nu fast og du har haft tid til at se mange spillere an. Er vi godt besat på alle pladser inden forårets turneringskampe?
- Jeg synes vi er godt besat på alle pladserne. Især har mange af de unge spiller rykket sig meget i opstarten og kan de fortsætte den udvikling ser det meget positivt ud.
Det er ikke nogen hemmelighed at holdet har lukket mange mål ind de sidste par sæsoner. Hvad mener du, der skal til, for at det hul kan lukkes?
- Ja, der er gået mange mål ind de sidste sæsoner og det er noget vi har haft fokus på. Først og fremmest skal spillerne lære det nye spilkoncept og så skal vi i defensiven arbejde hårde og være mere kyniske.
På papiret ser forårets serie 1 pulje særdeles stærk ud. Hvem ser du som puljens favoritter?
- Jeg ser helt klart Aalborg Chang og FC Solsiden som favoritter i puljen med Sæby som outsider.
Her kan du se 1. holdet pulje i serie 1...
Hvad er målsætningen for holdet i foråret?
- Vores målsætning er at undgå nedrykning. Puljen ser stærkere ud end den har gjort de sidste sæsoner og samtidig skal 3 hold rykke ud. Så det gælder om at samle 18 point og gerne hurtigt.
NUBIs 1. hold starter sæsonen på torsdag den 2. april (skærtorsdag) hvor Aalborg Chang kommer på besøg på vores hjemmebane "Knald Hart Lane".
(I skrivende stund er alle græsbaner lukket i Aalborg kommune men vi håber at kommunen åbner banerne inden torsdag så kampen kan blive gennemført).